Dykning

Tag Dykkercertifikat på efterskole

 

Efterskole med dykning som fag 🤿

På Agerskov kan du lære at dykke i vores egen svømmehal, tage PADI-dykkercertifikat og endda dykke under sydens sol i verdens måske bedste valgfag! 

Hvert år udvælger vi to destinationer, hvor vi færdiguddanner vores elever med et PADI-dykkercertifikat, imens vi får en fantastisk tur til verdens smukkeste dykkerdestinationer. 

I år har vi valgt Bali og Sydafrika – og vi garanterer, at det bliver en kæmpe oplevelse!

Hvad siger eleverne

Dykning

Hvor mange timer om ugen?

Dykning har 2,5 undervisningstimer om ugen, og valgfaget forløber over et halvt skoleår ad gangen. 

Dykkerrejsen til hhv. Bali og Sydafrika koster hver især ca. 17.500 kr og er ikke inkluderet i prisen for efterskoleopholdet. 

Information om betaling sendes ud, når du er tilmeldt.

Bliv PADI-certificeret dykker på efterskole (og Sydafrika 😎🏝️)

I valgfaget dykning lærer du teknikken og sikkerheden, der kræves for at blive PADI-certificeret dykker.

Vi træner i vores egen svømmehal med professionelt dykkerudstyr. Her gennemgår du PADI-træningen og lærer alt det grundlæggende. 

Du tager sidste del af certificeringen på en dykkerrejse til enten Bali eller Sydafrika.

Og kommer hjem som uddannet dykker. Hvor fedt er det lige!?

P.S. Bed din mor og far om at starte opsparingen til turen allerede nu 😉

I dykkerundervisningen lærer du: 

  • Sikkerhed og at hjælpe din makker
  • Alt om teknik og udstyr
  • Tegn og kommunikation under vandet
  • Svømmeteknik
  • Dykkernes skrevne og uskrevne regler
  • At have respekt for naturen og livet under vandet

Følg livet på AU

Mærk stemningen, og lær os at kende på vores instagram profil
@agerskovungdomsskole

Verdens vildeste destinationer

til verdens fedeste valgfag

Bali

Turen går til Bali, og øerne Nusa Lembongan og Nusa Penida. Her kan de prale af muligheder for at se djævlerokker hele året, +20 meter sigte, levende koraller, varmt vand, skildpadder, klumpfisk, eagle rays, hval hajer, delfiner og millioner af andre fisk hvilket gør dem til de vigtigste dykkerdestinationer på Bali. 

Ud over dykningen skal vi også opleve hvad Bali ellers kan af vanvittig smukke strande, spændende kultur, vulkaner, kajak tur i mangroven og så har de rigtig gode surfer bølger. 

Sydafrika

I Sydafrika går turen til den lille by Umkomaas, der ligger 30 min. fra Durban. Her ud for ligger det verdenskendte rev “Aliwal Shoal”, der er på verdens top 10 liste over steder, man skal dykke. Du kan møde: Djævlerokker, skildpadder, hajer, og gigantiske pukkelhvaler. Temperaturen er selvfølgelig over de 25 grader både over og under vandet. Maden er helt fantastisk, meget europæisk inspireret. Efter dykker dagene går turen til en af de helt store “nationalparker”, hvor vi skal på flodsafari og lede efter flodheste og krokodiller – uden at komme alt for tæt på. Dag 2 står på safari, hvor der er mulighed for at finde resten af “The big five” som består af løven, elefanten, leoparden, bøflen og flodhesten. 

Mød underviserne i Dykning

Besøg os!

Vi afholder ikke efterskolernes aften i år grundet skitur.

Hvis du har lyst til at besøge os kan du tilmelde dig en af besøgsdagene.

Kom på besøg - Book en rundvisning