I valgfaget fitness tager du udgangspunkt i dig selv, dine mål og dine interesser. Du arbejder med træning på dine egne præmisser – enten med dit eget program eller med hjælp til et personligt træningsforløb. Undervejs får du vejledning i korrekt teknik og bliver introduceret til forskellige træningsformer. Faget er for dig, der vil blive stærkere, klogere på træning og opbygge gode vaner, du kan bruge fremover.
På AU kan du vælge mellem flere forskellige fitnessfag, så du kan finde det, der passer bedst til dig og det, du har lyst til.
Til dig, der gerne vil blive stærkere, få mere energi og lære at træne på den rigtige måde – uanset om du er nybegynder eller allerede elsker fitness.
Du får hjælp til øvelser, maskiner og dit eget personlige træningsprogram, så du kan udvikle dig i dit eget tempo. Her handler det ikke om at være den bedste, men om at udfordre sig selv, skabe gode vaner og mærke glæden ved træning.
Vi træner sammen i en fed og motiverende stemning, hvor både piger og drenge kan være med. Det kræver bare, at du er klar på at starte morgenen aktivt og give den gas
I dette valgfag får du lov til at træne i skolens fitnesscenter og arbejde med din egen træning. Vi kombinerer praktisk træning med en smule teori, så du forstår, hvad du laver – og hvorfor det virker.
Du lærer bl.a. om øvelser, teknik og programlægning, og du får mulighed for at afprøve det hele i praksis, så du kan opnå de bedste resultater for dig selv.
Holdet er for alle – uanset om du er ny eller har trænet før. Fokus er på din egen udvikling, gode træningsvaner og at få en bedre forståelse for, hvordan du træner effektivt og sikkert.
I crossfit kommer du til at stifte bekendtskab til nogle af crossfittens mange forskellige øvelser. Vi vil øve forskellige workouts, hvor der både vil blive arbejdet alene og på hold. Én ting er sikker: der kommer til at være sved, høj puls og smil.
Vi skal både træne fælles og individuelt. Vi skal blive fortrolige med maskiner og redskaber man finder i fitness. Der kommer til at være fokus på både styrke og kondition. Vigtigst er, at vi får skabt et trygt rum hvor der er plads til alle og egen udvikling.
I Power Hour arbejder vi med forskellige former for træning. Det kan være løb, cirkeltræning, fitness, spinning, træningsintervaller, CrossFit-inspirerede øvelser eller andre fysiske udfordringer.
Nogle gange arbejder vi individuelt, andre gange i makkerpar eller små hold. Fælles for alle timer er, at vi skal bevæge os, få pulsen op og have det sjovt imens.
Til sidst i lektionerne vil der altid være tid til egen træning.
Her på AU har vi et fitnesscenter, hvor du kan træne både alene og sammen med venner i et fedt miljø. Vores faciliteter tilbyder alt fra styrketræning til cardioudstyr, så alle kan finde noget, der passer til deres niveau.
Du kan også vælge fitness som valgfag, hvor du får op til fire timer om ugen til at fordybe dig i forskellige træningsformer. Fitnesscentret er også åbent udenfor skoletid, så du kan træne, når det passer dig.
Har du brug for ekstra vejledning, hjælper vi med personlige træningsprogrammer, så du kan nå dine mål. For AUX-elever er der endda mulighed for at integrere fitness i lederuddannelsen, hvor du lærer om træning, sikkerhed og undervisning.
Fitness hos os er mere end bare træning – det er en fælles oplevelse, hvor vi skaber glæde, energi og motivation.





Vi afholder ikke efterskolernes aften i år grundet skitur.
Hvis du har lyst til at besøge os kan du tilmelde dig en af besøgsdagene.