Det er sejt at være på lejr med Bedste! Og det er fedt at være på aktiv ferie med børnebørnene.
Lav sjov og ballade på tværs af generationer og skab nye minder sammen, når DGI og Agerskov Ungdomsskole inviterer alle Bedster og Børnebørn til tre dage med hygge, bevægelse, sjov og ballade.
Der vil være aktiviteter sammen, men der vil også være aktiviteter, hvor børnene og bedsteforældrene får lov at bevæge sig hver for sig. Der vil også være perioder, hvor børnene (og deres Bedster) opdeles efter alder og niveau.