Om AU

Agerskov – lige i smør­hullet

Agerskov Ungdomsskole er en efterskole, der ligger i centrum af Sønderjylland – vi bor i sønderjyllands navle og har kort afstand til alt.

30 km – Haderslev, Aabenraa, Tønder, Ribe og grænsen.

60 km – Esbjerg, Sønderborg og Kolding.

Vi bor i en rigtig “skoleby” – på trods af, at der kun bor ca 1200 mennesker i byen, er der 3 skoler, som bidrager til, at Agerskov er en by med masser af liv og aktiviteter. I Agerskov er vi rigtig gode til at arbejde sammen.

Det betyder, at vores elever er en del af de aktiviteter, der foregår i byen – nogle af eleverne vil bidrage i den lokale idrætsforening, de laver aktivitetsdage for og med de andre skoler i byen samt aktiviteter sammen med plejehjemmet.

Selv om Agerskov er en lille by, kan du sagtens “overleve” – vi har en fantastisk SPAR købmand, hvor du kan få ALT! Vi har også 1 pizzaria og 2 genbrugsbutikker – og selvfølgelig Agerskov Kro.

Oplev AU på ét
minut (næsten)

Afspil video om empty

Hvordan startede det hele

Historien bag

Agerskov Ungdomsskole er sønderjyllands ældste efterskole. Agerskov Ungdomsskole startede den 3. November 1919 i kirkekroen i den sydlige ende af hovedgaden – bygningen eksisterer stadig som Hovedgaden 39 i Agerskov. Agerskov Ungdomsskole starter inden genforeningen i 1920 og det er usædvanligt, at der påbegyndte en dansk skole i Sønderjylland under tysk herredømme.

Under den store verdensøkonomiske krise fra slutningen af 1920erne og indtil slutningen af 1930erne er skole lukket, fordi der ikke er elever – de har ikke råd. I slutningen af 1930erne er økonomien blevet bedre og skolen starter op igen. Skolen har dog fået ny adresse – den er flyttet ca 100 m om på hjørnet af Nørregade og Kirkevej på adressen Kirkevej 7.

Agnete Tang

Personlig udvikling i højsædet

Skolens værdier

Med udgangspunkt i et grundtvigsk livs- og menneskesyn er det Agerskov Ungdomsskoles formål at bidrage til elevernes almene og alsidige dannelse.

Skolens opgave er derfor at skabe muligheder for elevernes tilegnelse af viden og erfaringer, der medvirker til den enkelte elevs hele personlige udvikling.

Agerskov Ungdomsskoles undervisning og samvær skal medvirke til, at eleverne får kendskab og tillid til egne muligheder og forståelse for forpligtende fællesskaber.

Besøg os!

Vi afholder ikke efterskolernes aften i år grundet skitur.

Hvis du har lyst til at besøge os kan du tilmelde dig en af besøgsdagene.

Kom på besøg - Book en rundvisning