Home Hverdagen på AU Rejser
Hvert år sender vi vores elever på oplevelser verden rundt .
I efteråret er vi på en spændende tur i Europa I mindre grupper. I januar tager hele skolen, på fællesskitur.
De 2 ture er med i skolepakken.
Derudover kan du igennem dine valgfag tage med på svøm- merejse til Miami, tage dit dykkercertifikat i Filippinernes azurblå vand eller se et≤ af verdens største stadioner på vores årlige fodboldrejse. Disse destinationer fastlægges inden skolestart.
Vi gør rigtig meget ud af at vælge de rigtige destinationer, fordi vi ved, hvor fedt det er at rejse sammen.
Men bare rolig! Vi har både erfaringerne og kontakterne, der gør, at vi kan holde priserne super rimelige, og vi fortæller selvfølgelig alt, hvad vi kan, ligeså snart vi har fundet de perfekte destinationer.
Filippinerne er et af verdens fedeste dykkerområder, hvor du ser fisk i de vildeste farver og former. Djævlerokker, skildpadder, hajer, og meget mere.
Eller var det noget med en tur til sydafrika og dykke med “The great white” og se “The BIG five”.
Du kan også komme til Miami og svømme. Her vil du opleve de ægte hvide sandstrande og azurblåt, krystalklart vand, hvor vi sammen går i vandet.
Med fodbold som valgfag, kan du komme med på fodboldtur til Dortmund og se en af de helt store kampe i Bundesligaen, og får træning af højeste kvalitet.
Valgfagsrejser er ikke inkluderet i skolepengene.
På AU elsker vi at rejse.
Derfor tager vi på ikke mindre end 2 rejser om året.
Alle kommer på to rejser, en storbytur og en skitur. Derudover kan du vælge mellem at rejse med dykning, svømning og fodbold.
Der er ikke noget bedre end at komme ud og opleve verden. Det skulle da lige være at komme afsted med de bedste efterskolekammerater.
Derfor tager vi på Agerskov Ungdomsskole hvert år på en udenlandstur omkring efterårsferien. Det er en rigtig fed tur, hvor du lærer dine venner endnu bedre at kende. Derudover får du også oplevet et sted i verden, uanset om du har været der før eller ej.
Vi skal både se nogle af de klassiske seværdigheder, men kommer også til at opleve ting man ellers ikke vil gøre. Der vil også på en eller anden måde være kontakt med “de lokale”.
Londons historie og engelsk kultur. Du skal stifte bekendtskab med engelsk kultur herunder drama, musik, sport, historie og storbyliv.
Vi besøger en engelsk kostskole, historiske steder i London og så vil eleverne lære at færdes i en storby. Vi håber desuden at kunne opleve en musical, og på den måde se hvad storbyens kulturliv har at byde på.
Eleverne vil også få mulighed for at opleve den pulserende storby på egen hånd. Det skal være en varieret tur, som mange elever kan se sig selv på.
Er du til storby med masser af kultur og historisk stemning? Så er turen til Prag noget for dig!
Men Prag er også meget mere end bare en historisk by med gamle slotte og huse. For her gemmer sig moderne arkitektur, fed gadekunst, gadesælgere, markedspladser, musik, historier, Tjekkisk madkultur samt shopping til rimelige priser.
Når solen så går ned, går vi en tur over Karlsbroen for at opleve den fantastiske stemning som byen kan tilbyde.
Er du til storby med masser af kultur og romantisk stemning?
Så er turen til Paris noget for dig!
I Paris gemmer sig moderne
arkitektur, fed gadekunst, samt gys og grufuld historie i
katakomberne.
Vi håber på at skulle opleve en fransk sportsgren og blive mere
klog på hvordan det er at være ung i Paris.
Vi afholder ikke efterskolernes aften i år grundet skitur.
Hvis du har lyst til at besøge os kan du tilmelde dig en af besøgsdagene.