Home Hverdagen på AU 9. klasse på AU
Der er mange veje til det mål. Hos os er vejen høj faglighed, at eleverne lærer at stole på egne evner og styrke deres samarbejdsevner. Vi ønsker som minimum at give eleverne de samme fremtidsmuligheder, som de kan få i folkeskolen.
Vi tilbyder folkeskolens afsluttende prøver i 9. klasse. Der gives prøvemulighed i følgende fag i 9. klasse: dansk, matematik, tysk, engelsk, fysik/kemi, idræt, biologi, geografi, historie, kristendomskundskab og samfundsfag.
Eleverne har i den daglige undervisning løbende samtaler med lærerne om, hvordan det går. Derudover laver eleverne løbende evalueringer og refleksioner, som bliver brugt i dialogen til forældresamtalerne. Elevens afleveringer bliver også brugt, når lærerne giver tilbagemeldinger om, hvad eleven kan gøre bedre.
Nedenunder kan du læse meget mere om de forskellige fag.
Alle elever har svømning/idræt (1 time om ugen), gymnastik (4 x 50 minutter om ugen) og fællestimer (fortællinger, sang mv.)
Eleven træner og udvikler både sit mundtlige og skriftlige dansk. Vi drøfter og analyserer forskellige måder at opfatte tekster på. Eleven træner sin evne til at argumentere og får udviklet sin sans for værdier. Vi oplever, at eleverne får styrket deres lyst til at læse og forstå tekster. Både nye og gamle. Både fiktion og non-fiktion.
Vi arbejder med noveller, romaner, eventyr, tegneserier, digte og folkeviser. Men også med fagbøger, artikler, lærebøger, reklamer og biografier.
Vi bruger både trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama i undervisningen.
Stilskrivning, referat, resumé, rapportudarbejdelse, boganmeldelser, stavning, tegnsætning og notatteknik er blandt de opgaver, som indgår.
Der er 4 timers dansk om ugen.
Hvilken rolle har matematikken i dagligdagen, samfundet og naturen? Det er noget, som vi skal undersøge og arbejde med.
Eleven vil finde ud af, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Det er ikke kun formler og logisk tænkning, som kommer i spil, men også indlevelse, fantasi og nysgerrighed.
Der er 3,5 timers matematik om ugen.
Eleven træner og forbedrer sit mundtlige og skriftlige engelsk/tysk. Eleven lærer om kultur- og samfundsforhold i engelsk- og tysktalende lande og styrker sin internationale forståelse.
Undervisningen indeholder klassediskussioner, gruppe-, par-, og individuelle øvelser, grammatik, fremlæggelser, projekter, skriftligt arbejde og afleveringer.
Undervisningsmaterialer er hentet fra lærebogssystemer, internettet, sange, film, engelske tidsskrifter og egen produktion.
Der er 3 timers engelsk og 3 timers tysk om ugen.
Vi arbejder både teoretisk og praktisk. Og ikke mindst med at få de to dele til at hænge sammen. Hvordan bruger vi fysik og kemi i vores hverdag og i samfundet? Det lærer eleverne en masse om.
Nøgleord er: Eksperimenter og undersøgelser, udstyr og redskaber, begreber, teknik og fænomener.
Det bliver spændende, sjovt og lærerigt og både fantasi og naturvidenskabelige evner bliver sat på en prøve!
Eleven lærer om levende organismer, natur, miljø og sundhed og hvordan biologi kan bruges i praksis. Vi skal lave undersøgelser og eksperimenter samt blive klogere på arbejdsmåder og tankegange inden for faget.
Der er 4 timers naturfag om ugen.
Vi afholder ikke efterskolernes aften i år grundet skitur.
Hvis du har lyst til at besøge os kan du tilmelde dig en af besøgsdagene.