Selv om dit skema er proppet med sport, hobbyer og udflugter, har vi selvfølgelig også lidt boglig undervisning.
For mens vi har det sjovt og aktivt sammen, skal du selvfølgelig også blive klar til at komme videre på din drømmeuddannelse. Hvad end den er.
På Agerskov Ungdomsskole inddeler vi vores faglige hold på 10. årgang på 3 niveauer. Så du får undervisning, der passer til dit niveau. Nogle er skarpe i matematik, andre er dygtige i dansk, og nogle kan noget helt tredje.
Vi elsker, at vores elever er forskellige, og vi har plads til alle – også til dig. Og hvis du skulle have behov for en ekstra hånd, er der masser af støtte at få.
Den er god nok!
Du får en iPad som en del af efterskoleopholdet 🙌
Altså din HELT egen iPad, som du endda får med hjem, når året er omme – UDEN ekstra betaling.
Det har vi valgt, fordi den har millioner af praktiske apps til undervisningen, er enormt driftsikker og er et stærkt arbejdsredskab til både indlæring og formidling.
Og bare rolig – med en masse venner omkring dig og så mange fede aktiviteter, som vi har på AU, kommer du ikke til at sidde med næsen klistret til skærmen.
Så sjov er en iPad nemlig heller ikke – og det er jo ikke det, du er kommet her for 🙂
Som AUX-elev på AU oplever du en helt ny struktur i undervisningen.
Det betyder, at du i 5-ugers perioder går i dybden med emner og både oplever en ny form for undervisning og ansvar.
Vi sørger for, at undervisningen passer til dig, er varieret, skarp på formålet og interessant i sin form.
Sidste år havde vi bl.a. emner som:
Feedbacken fra eleverne har været virkelig god! Når fagene kombineres på nye måder, forstår du (bedre), hvordan du fx indsamler, perspektiverer og formidler din viden.
Altså, enormt vigtige evner at have, hvis du skal videre på en ungdomsuddannelse og videre i livet.
Formålet med vores AUX er at uddanne dig til din drømmeuddannelse.
Vi følger ikke den klassiske 10. klassesstruktur eller pensum, men sammensætter dit skoleår, så du bliver klar til din ungdomsuddannelse.
Derfor kommer du heller ikke til folkeskolens 10. Klasse-prøver. Du afslutter året med en AUX årsopgave, som peger dig i retning af enten en gymnasial eller erhvervsuddannelse.
På denne måde får du ny viden, opkvalificeret dine studie-skills og bliver klar til at komme videre til den ungdomsuddannelse, du drømmer om.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge, hjælper vores studievejledning dig!
Som 9. klasseselev på AU har du de samme fag som i 8. klasse. Bare på en anden måde og mere lidt højere niveau.
Vi arbejder på tværs af klasserne, vores lærere står også til rådighed om aftenen, og du vil opleve et godt
undervisningsmiljø med spændende udfordringer og en god tone.
Vores erfaring er, at du i nye omgivelser, med engagerede lærere, trygge, sociale rammer og fokus på undervisningsmiljøet, får en fornyet energi i skolen.
Det giver dig en bedre afgangsprøve, der selvfølgelig foregår på samme måde, som du kender fra folkeskolen. Bare mere tryg og rolig.
Vi afholder ikke efterskolernes aften i år grundet skitur.
Hvis du har lyst til at besøge os kan du tilmelde dig en af besøgsdagene.