Træn dig til overskud
Yoga kan være med til at give dig den energi i kroppen og ro hovedet, som du har brug for, når du som alle andre en gang imellem oplever din verden bliver bøvlet og det hele er noget rod.
Du får altså både en god træning til kroppens led og muskler og en meditationslignende ro i hovedet, når du går fra træningen. Hvis du kan bruge et værktøj til at hjælpe dig med at stresse af og samtidig få dig i god form, er yoga helt sikkert værd at prøve.
Hvad oplever du i valgfaget yoga?
Når vi laver yoga på Agerskov, får du ikke en indisk guru på en sivmåtte, men du får de samme øvelser fra en dygtig underviser og du får sjov, varieret undervisning. Du vil opleve en kombination af mental og fysisk træning, få nogle øvelser, du kan bruge, når du føler dig stresset – og så har vi det faktisk ret sjovt i timerne. Nogle elever er smidige til at starte med, men alle bliver mere smidige af yoga og alle kan selvfølgelig være med.
Vi arbejder f.eks. med:
- Åndedrætstræning
- Flow
- Kropsbevidsthed
- Klassiske og nyere yogaøvelser
- Meditationsteknikker
Hvor mange timer om ugen?
Yogaholdene har 1 undervisningstime om ugen og valgfaget forløber over et halvt skoleår.
Vidste du, at...
Yoga stammer fra Indien, hvor det er blevet praktiseret i ca. 5000 år. Det handler ikke om at finde Nirvana, men om at bruge nogle øvelser, som kan give en stærkere, mere smidig krop, og ro i hovedet i en travl hverdag. Alle disse gamle øvelser giver dig tid til at mærke grundigt efter både i kroppen og i hovedet, kan forbedre din koncentrationen og giver en fantastisk kropskontrol. Den lange udstrækning giver lange, stærke og smidige muskler, og så er det faktisk også rigtig sjovt at træne.
Øvelserne er skabt, så de hjælper dig med at finde et flow mellem bevægelser og åndedræt og giver dig en træning i at “mærke efter”, så du bliver opmærksom på, hvad dine muskler, dine led og dit hovede i virkeligheden har brug for. Det er altså både et pusterum, fysisk træning og en måde for dig at finde ro. Efterskolen har den bedste hverdag i verden – men hvis de mange mennesker, dagligdagens aktiviteter eller dine lektier virker stressende, kan yoga give dig ro i hovedet igen. Det har virket i 5000 år – og det virker altså stadig.
MØD UNDERVISERNE I MANDAGSYOGA
Karen Nygaard