Spring er for fedt. Det er en heftig dosis råstyrke og teknik, serveret i en rasende fart henover gulvet mod trampolinen eller hen over banen, imens et hold af kammerater hepper. Det er også et bevis på, at med fart skal teknik ikke overvindes, fordi teknikken faktisk giver dig endnu mere fart, højde og kontrol. Det er altså, ligesom alt andet, en kombination af de rigtige gentagelser, nye øvelser, forklaringer, vilde spring og flere gentagelser. Og resultatet er vildere, højere og flere rotationer!
Det er ikke svært at forklare, hvorfor spring er så fedt. Når man ser en hakket makker (eller makkerinde) komme sprintende ned mod trampolinen eller ned mod indløbsstykket til banen, så giver det et sus i hallen. Når makkeren så lige hiver en triple-out eller en dobbelt strakt ud af ærmet, så stiger stemningen lige et par takker. Det er enormt tilfredsstillende at se fart, teknik og styrke arbejde så effektivt sammen, at gymnasten lander elegant på fødderne – og det er ekstremt tilfredsstillende at gøre selv, så derfor skal du have spring!
HVAD OPLEVER DU I VALGFAGET ONSDAGSSPRING?
Når du deltager i onsdagsspring på Agerskov, vil du primært stifte bekendtskab med trampet og banespring. Vi vil forsøge at lave en træning bestående af de 3 hovedgrupper indenfor spring: Forlæns bane, baglæns bane og trampet. Du behøver ingen erfaring, men hvis du kan lave et araberspring, en salto og et kraftspring, så er det en fordel. Uanset din erfaring kan vi hjælpe dig med at hæve dit niveau og lære dig netop det, du skal vide for at blive ekstra skarp. Vi træner i vores eget, lækre springcenter og får endda besøg af andre gymnaster til træningen.
Vi arbejder f.eks. med:
- God opvarmning
- Lærerige teknikstationer
- Sammensætning af spring
- Spring og udvikling efter niveau
- Fart, teknik og moment
Hvor mange timer om ugen?
Onsdagsspring har 1 træning om ugen og ligger onsdag aften fra 20:00-21:00.
Vidste du, at...
Banespring og trampetspring er de to klassiske grundpiller i al den springgymnastik, man dyrker i det danske foreningsliv. De er faste elementer i enhver opvisning og benyttes i nærmest alle de større konkurrencer, man kan se og deltage i.
Det betyder også, at vi har rigtig skarpe trænere, og at vi ved, hvordan man bliver skarp til den slags. Når vi underviser i spring på Agerskov, er det ikke fordi, vi skal repræsentere Danmark til internationale konkurrencer, men fordi vi gerne vil vise, hvorfor vi er så skarpe. Det er vi, fordi det er en sindssygt fed sport, fordi vi prioriterer at have lækre faciliteter til dygtige gymnaster og fordi vi er vildt gode til at få alle med – for verdens vildeste springere startede nemlig også med at lave kolbøtter som små. Det betyder også, at du sagtens kan nå at blive skarp, hvis du giver den en skalle – og det vil vi gerne hjælpe dig med.
MØD UNDERVISERNE I ONSDAGSSPRING
Laurits Søgaard Krogh
Patrick Vestergaard