Status på Spring Univers den 16. september 2021

Book en rundvisning og oplev Agerskov Ungdomsskole

Klik her for at booke

Status på Spring Univers den 16. september 2021

Skrevet af: Lars Kristensen

Udgivelsesdato: Torsdag den 16. september 2021

Eleverne har været på morgentur, skolen dufter af dejlig morgenmad, varm kaffe og der er en dejlig rolig morgenstemning på hele skolen. Når jeg/vi har været rundt på elevgangene og ”tjekket” om værelserne får frisk luft og at dynerne bliver rystet, går turen til byggepladsen. Det nye Spring Univers.

Det er blevet en morgenrutine at hilse på håndværkerne hver morgen. Der er et fast team af tømrer, som er blevet en del af livet på skolen. Det er en god flok som inviteres på kaffe, en bid brød og god efterskolesnak. I skrivende stund er murerne ved at lægge de sidste sten på facaden. Facaden er bygget op ad en murstens væg i bunden og stålplader oven over. Det ser supergodt ud og falder godt ind med de eksisterende bygninger. Det vare ikke mange dage, før der er lukket hele vejen rundt og utrolig belejligt, da efteråret banker på.

Tagfolkene er ved at få lagt taget på, så vandet der kommer ovenfra, ikke kommer ind og igen, meget godt timet, da det jo er ved at blive en vådere tid.
Inden for er elektrikere ved at trække kabler, mange kabler. AV-udstyret skal sættes op og det kræver en rettidig planlægning. Isoleringen og forskallingen skal på plads og alt sammen foregår i et tæt samarbejde med tømrer, VVS og elektrikere. Mange kasser og indpakninger er netop kørt i læ under bygningen. Det er et kæmpestort ventilationsanlæg, som skal sørge for frisk luft når det hele skal tages i brug. Springgrave, trampoliner og andre gymnastikredskaber skal på plads i de store huller og i koordination med andre håndværkere.

Det er en kæmpe kompleks koordination der er i gang. jeg er imponeret over at se det fantastiske samarbejde der er mellem håndværkerne. Det bliver så godt.

Jeg besøger byggepladsen flere gange om dagen og forestiller mig de gode aktiviteter der skal være i Spring Universet. Springere der udfordrer tyngdekraften og luftrummet, danserne der yndefuldt svæver ind over gulvet i dansesalen og fortællingen og sangen der foregår i foredragssalen.

Vi holder jævnligt byggemøder, hvor der bla. er fokus på økonomi og tid, vi holder planen og ser frem til februar 2022, når det hele er klar til brug!!

Vi glæder os – hvor svært kan det være?

Kom på besøg - book en rundvisning