Gymnastikugen 2020

Mødet med gymnastikugen

Book en rundvisning og oplev Agerskov Ungdomsskole

Klik her for at booke

Gymnastik uge på Agerskov Ungdomsskole

Skrevet af: Christoffer Josupeit og Line Laugesen

Udgivelsesdato: Fredag den 21. februar 2020

Vi har i løbet af den sidste uge, haft en hel uge uden nogle faglige timer, idrætstimer eller valgfag. Denne uge er nemlig gået med KUN at lave gymnastik. Det har været vildt hårdt, udmattende og stressende, men de fremskridt og forbedringer man hele tiden laver gør at alt det andet har været 100% det værd. Da ugen startede var alting meget uoverskueligt, ingen havde helt styr på hvad de skulle og vi var endnu ikke begyndt på at lære slutserien, så der var massere at tage fat i. Da vi begyndte på slutserien virkede det som om at vi var utroligt langt fra målstregen, der var meget at lære og alles hoveder var i forvejen fyldt med alle de andre serier, men vi var alle sammen klar over at det godt kunne lade sig gøre. Da vi endelig havde lært slutserien troede vi at vi nu kunne ånde lettet op og var klar til at vise alle hvad vi kunne, dog havde vi glemt at vi ikke havde nogle overgange mellem alle serierne. Da vi fik at vide at vi var langt fra færdige troede vi alle at det var løgn ingen af os kunne se hvordan vi skulle kunne nå det. Vi stressede alle sammen, vi ramte ikke vores takter, vi var forsinkede så det eneste vi kunne gøre var at klø på. Vi gav den gas og vi kæmpede alting begyndte så småt at hænge sammen, mange af os skulle prøve nye ting og overskride nogle grænser. Da vi endelig kunne udføre hele opvisningen uden nogle afbrydelser var det som at få fjernet en enorm vægt fra skuldrene, nu kunne man slappe af.. nu var der styr på det hele.

Så på trods af alle oppe og nedturene, så har gymnastik ugen været en uforglemmelig oplevelse, alle er kommet meget tættere på hinanden og man har oplevet hinandens selvskab på en helt ny måde. Alt i alt har det været vanvittigt fedt og jeg kan ikke vente med at få lov til at vise alt hvad vi har lært.

 

Christoffer Josupeit

Jeg har glædet mig

Jeg har glædet mig til at kunne lægge fuld fokus på at lære at huske serierne og til at se det hele blive et sammenhængende show.

Den første dag i gymnastikugen startede vi ud med at få de sidste rettelser og detaljer på startserien, som vi allerede havde lært udenad. Så det var virkelig fedt at få den 100 procent færdig og sat tjektegn ved den. 

Så arbejde vi også på midtserien og på de opdelte serier. Da vi var færdige den første dag syntes jeg det var virkelig svært at forestille sig at vi skulle komme i mål med det, og allerede opvise fredag. Men dagen var virkelig hyggeligt fordi der også er plads til at snakke, og man får snakker med nogle af dem man ikke snakker så meget med ude i de forskellige opstillinger.

Tirsdag startede vi med at tage hul på slutserien. Jeg syntes det var virkelig hårdt at lære så meget af en serie på én gang, for det var svært at skulle huske på endnu mere. Vi fik også en masse rettelser i begge pigeserier, og man kunne virkelig mærke at alle følte sig vildt presset og blev trætte og ugidelige til sidst. Man blev udmattet pga så mange informationer og al den proces.

Onsdag begyndte vi på overgange. Det var så fedt endelig at begynde at se en sammenhæng på showet og hvordan det kommer til at forløbe. Der var også en masse ventetid, men hvor man igen hygger sig vildt meget med alle. Selvom det både er psykisk og fysisk hårdt, så synes jeg man kommer tættere på hinanden og det gør vildt meget for sammenholdet når alle giver den gas i serierne og samarbejder for at få det til at lykkedes. 

Torsdag var det igen overgange og til sidst en gennemgang med dragterne på. Man begyndte at blive lidt spændt. Da vi var færdige med den lille generalprøve var humøret så godt blandt alle. En af de fedeste stemninger jeg har oplevet på skolen. 

 

I dag, fredag har vi lavet vores første opvisning. Det var så fedt, og man kunne virkelig mærke at det er noget vi er fælles om. Man kunne mærke den gode stemning og skolens fælleskab.

Jeg synes alt i alt at gymnastikugen har været både sjov og hård. Men det hårde arbejde og alle frustrationerne har været det hele værd. Man sad inde med den bedste følelse i kroppen efterfølgende og man føler sig helt rørt fordi det er noget vi alle har knoklet for.

Jeg glæder mig til at gøre det igen!

 

Line Laugesen

Kom på besøg - book en rundvisning