En lille tanke i coronatiden

Book en rundvisning og oplev Agerskov Ungdomsskole

Klik her for at booke

En lille tanke i coronatiden

Skrevet af: Hjalte Hougaard Rasmussen, lærer

Udgivelsesdato: Onsdag den 22. april 2020

Kære elever og forældre

I en tid, hvor man som AU-elev igen var på vej ind i endnu et nyt kapitel af ”året på AU”, fik hele verden og Danmark med, den største mavepuster jeg nogen sinde har oplevet. I elever havde allerede det ene ben inde i en periode fyldt med gymnastikopvisninger, og jeg kunne mærke I hungrede efter at komme ud i de danske byer og vise, hvad I kunne. En periode spækket med spænding, nervøsitet, smil, sved på panden, ømme kroppe, kampråb, succesoplevelser, masser af små fejl og ikke mindst følelsen af fælleskab, at vi har skabt et fælles produkt, som vi sammen er stolte af og vil ud og vise til hele Danmark.

Jeg kunne skrive hele dagen om, hvor træls jeg synes det er, at denne periode blev taget fra os, men jeg er helt overbevist om, at det har I allerede selv brugt en masse energi, tanker og tid på. Derfor vil jeg heller ikke bruge mere energi på det, men hellere være glad for at I elever faktisk nåede at få det ene ben ind og mærke, hvad det var, den her periode skulle have været.

Som elev kan jeg godt forstå, hvis det er svært at finde det positive i at være blevet sendt hjem fra sit år på efterskole. Og jeg skal ikke være for fin til at sige, at jeg kan sagtens forstå jer, jeg vil også selv hellere være på skolen lige nu, og hvis det var mit efterskoleophold, ville jeg også selv være blevet både sur, ked af det og frustreret over, hvorfor det lige skulle være mig, det gik ud over.

Men, kære elever, den radikale ændring, som hverdagen har lavet, skal jo ikke spildes, bare fordi det ikke er den, vi havde drømt om. Vi må ikke gå i stå! Dagligdagen er lukket ned, men vi må ikke lukke ned med den. Vi skal udnytte denne nedlukning til at åbne nye døre. Jeg er af den overbevisning, at vi skal overgive os og acceptere, at vi lige nu lever midt i, at der bliver skrevet verdenshistorie, og at tingene ændrer sig. Vi kan ikke holde fast i det gamle hverdagsskib, som er ved at synke, for så drukner vi med det. Vi bliver nødt til at lære at svømme i havet og acceptere disse nye og anderledes forhold, indtil der kommer en ny hverdag sejlende forbi, som kan samle os op og tager os med.

Min tanke med dette er, at vi imens vi uvidende svømmer alene rundt i vante omgivelser, men på helt nye vilkår, skal vi være nysgerrige; nysgerrige på os selv og hinanden. Jeg tror nemlig, at det er i tider som disse, vi kan gå på opdagelse og blive klogere på os selv, dem omkring os og på samfundet.

Jeg efterlyser ikke en stor personlig rejse eller et klarsyn. Men jeg tror på, at i en tid som denne, når hverdagens daglige trummerum synker, så opstår muligheden for at gå på opdagelse og blive klogere på sig selv og hinanden. Og jeg tror, at man kan hjælpe det på vej, hvis man tillader sig at lade tankerne flyve i dagens små gøremål, tager fat i det projekt, man altid har tænkt på, men aldrig får gjort eller bare husker på at holde sig i gang imens Danmark er lukket ned.

Det er også derfor, jeg bliver så glad, hver gang jeg ser at I elever, forældre og søskende griber bolden, når vi smider en aktivitet eller udfordring ud til jer.

De bedste hilsner

Hjalte Hougaard Rasmussen

Kom på besøg - book en rundvisning