En god start

Book en rundvisning og oplev Agerskov Ungdomsskole

Husk Efterskolernes dag d. 29. september. Kan du ikke få det til at passe, så er du hjertelig velkommen til at booke en rundvisning.

Klik her for at booke

Efterskolernes dag 2019

Skrevet af: Lars Kristensen

Udgivelsesdato: Mandag den 16. september 2019

Kære læser
Wauw hvor får vi mange tilbagemeldinger på vores nye hjemmeside og det er meget positive tilbagemeldinger. Flot, nem at navigere i og utrolig hurtig, er blot nogen af reaktionerne vi har fået – vi er utrolige glade for de positive feedbacks.

Vi vil meget gerne udvikle og gøre hjemmesiden endnu bedre, så hvis I opdager fejl eller tænker, det er svært at forstå når man navigerer rundt eller, så kontakt os endelig, så vi bliver endnu skarpere.
Vi er i fuld gang med at forberede weekenden den 27. til den 29. september. Det er en obligatorisk weekend for eleverne. Det er 3 gode dage med fuld fart på.

Rollefest.
Der er rollefest for eleverne fredag aften. 90-års fødselsdag. Sikke en fest!
Forældredag.
Om lørdagen har vi inviteret alle forældre til at prøve at være efterskoleelev. De skal i skole, prøve valgfag, have fællestime, fællesspisning og meget andet. Inden vi afslutter forældredagen, skal eleverne lave deres første gymnastikopvisning for forældrene. Det bliver stort!

Åbent hus – Efterskolernes dag.
Søndag afholder vi, sammen med alle andre efterskoler ”Åbent hus” Det er en rigtig god mulighed for at komme rundt på efterskolerne og se hvad de kan tilbyde. Jeg tænker, at I skal komme forbi Agerskov Ungdomsskole. Vi har utrolig meget at byde på, bare se på hjemmesiden.
På dagen vil besøgende få en personlig rundvisning, vi kalder det én til én, én elevrundviser til én gæstefamilie. ^
Efter rundvisningen vil en voksen tage en snak med familien og endelig vil der være mulighed for at få helstegt pattegris med tilbehør. Det er muligt at få en prøvedyk i svømmehallen eller at være med til at springe i springhallen. Kom endelig forbi!

Hverdagen på skolen er ved at få en god rytme, vi har en super god elevflok der vil hinanden, skolen og os voksne. For at vi ikke skal være en almindelig skole, laver vi ofte rytmebrud og i denne uge havde vi en vild fed overskridende aktivitetsdag – I
kan følge med på vores Facebook, se billederne fra aktivitetsdagen.

Med Venlig Hilsen

Lars Kristensen, Forstander

Kom på besøg - book en rundvisning