Lækker musik, stærk teknik og fedt samspil
Du er allerede gået i gang, så du ved godt selv, hvor fantastisk det er, når man kan vride den rigtige lyd ud af sit instrument. Når man synger igennem alene, finder den rigtige lyd på guitaren, rammer den perfekte timing på klaveret eller trommerne – det er det, vi elsker. Vi arbejder med musikken i fællesskab og bliver skarpe i fællesskab, imens vi lærer hinandens tricks. Det er ikke vigtigt, om du stadig har lidt sceneskræk eller ej – det er vigtigt, at du synes musik er fedt.
At spille sammen er en fed øvelse, som kan gøre hele bandet dygtigere og som bare er vildt, vildt sjovt. Uanset om du synger som en engel eller ej, handler det om at finde lyden i fællesskab og at udvikle sig på sit instrument undervejs. Hvis du har prøvet det før, glæder du dig allerede, og hvis du ikke har prøvet at spille i et band før, kan du roligt glæde dig. Det gør vi!
Hvad oplever du i valgfaget Musik?
I musik arbejder vi med grundlæggende musikteori og musikforståelse og bruger en masse energi på at spille sammen med hinanden. Vi laver hele numre undervejs, og giver dig både mulighed for at stå på scenen og blive bedre til dit instrument undervejs – uanset om det er stemmen, guitaren, bassen eller trommerne du er skarp på. Dette hold er for dem, der allerede har styr på det, men gerne vil være ekstra skarpe.
Vi arbejder f.eks. med:
- Samspil i band, med andre øvede
- Udvikling – uanset niveau
- Forskellige muligheder for at spille koncerter
- Grundlæggende musikteori og -forståelse
- Fed, fed musik!
Hvor mange timer om ugen?
Musik for øvede har 1 undervisningstime om ugen, og valgfaget forløber over et halvt skoleår.
Vi prøver nye ting af
Hvis du har erfaring med at spille musik, er det her holdet for dig. Uanset om du er til rock, pop, blues eller elektronisk musik, finder vi det musik der passer bedst til os, og bliver knivskarpe til at spille det. Det er en social øvelse at spille musik, og det kræver tålmodighed og timer i øveren – men det er hvert et øjeblik værd, når det hele først spiller!
På Agerskov er vi ret skarpe til musik, og vi er ikke bange for at prøve nye ting, eller for at nørde igennem med instrumenterne for at få det til at lyde så englene synger med. Så hvis du har din grundteknik nogenlunde i orden, så skriv dig op til holdet! Vi sørger for at sætte dig sammen med andre skarpe, unge mennesker og giver jer i fællesskab en på opleveren. Hvis du godt kan lide musik i forvejen, så kom og vær med – du ender med at blive fuldstændig vild med det!
Mød underviserne i musik
Simon Holm Johnsen