Mormor-hygge

MORMOR-HYGGE

Er der gemt en lille mormor i dig?

Er der gemt en lille mormor i dig?

Mormor-hygge

I valgfaget Mormorhygge, pakker vi mågestellet ud, smutter futterne i sutterne, sætter småkager frem og slår op i billedbladet, imens vi tillærer os nogle af de færdigheder vores mormødre kan.

Det er selvfølgelig snyd, fordi Mormor har haft længere tid at øve sig i, men du kommer til at tage kegler, når du viser, hvor skarp du er blevet til at brodere, hækle, sylte, fjerne genstridige pletter og stoppe strømper.

Du behøver ikke være glødende royalist (selvom det selvfølgelig hjælper), men du skal være klar på en morfar og at lære nogle gamle, fede tricks.

Du får endda chance for at tage et fuldstændig unikt diplom. Vi kender nemlig ikke andre steder, hvor et diplom i sort kaffedrikning kan tages.

Så hvis du har lyst til at opgradere din hvide T-shirt, har utrolig mange huller i dine yndlingsstrømper og er klar på en vanvittig mængde hygge, så er mormorhygge noget for dig!

Vi får din hverdag lidt ned i tempo, imens du lærer nogle vilde, gamle ting!

Hvad oplever du på valgfaget?

Du vil opleve hygge og samvær på højt plan og du vil desuden opleve tilfredsstillelsen i at arbejde med dine hænder og se, hvordan ide og omhu bliver til seje resultater, som du kan bruge i din hverdag eller give væk som fantastiske gaver. 

 

Vi arbejder f.eks. med:

  • Forskellige færdigheder
  • Både bundne projekter og frie opgaver. 
  • Lære at læse hækleopskrifter
  • HYGGE! 

Hvor mange timer om ugen?

Hæklehyg finder sted hver mandag eftermiddag i 1,5 time.

Vidste du, at...

Vi skal ikke hækle så meget, at vi ikke får hygget, men vi skal heller ikke hygge så meget, at vi ikke får hæklet. Der er plads til begge dele og begge dele er lige vigtige. Imens du får arrangeret dine masker og kommer videre med verdens fedeste karklud, er der tid til at sludre med veninderne og snakke hele efterskolelivet igennem. 

Der skal brygges kaffe og te, sættes sig godt til rette og nyde, at der er tid til at slappe af.

Så hvis du syntes, at 2 strikkepinde kan være for meget at styre, så er hæklehygge helt klart noget for dig!

MØD UNDERVISERNE I HÆKLEHYG

Sofie Frish Møller Andersen

Send E-mail

Kom på besøg - book en rundvisning