Kom til koncert

Kom til koncert

Koncert en gang om ugen? Fantastisk musik og historierne bag? Hvis du synes, det lyder spændende, har du fuldstændig ret - og du kan være med!

this is a test

Det mest fantastiske musik - fra de mest fantastiske musikere

Vidste du godt, at Elvis ikke måtte vises fra hofterne og ned på amerikansk TV? Han var simpelthen for lækker, når han dansede på scenen. Verden ser anderledes ud i dag, men musikhistorie kan sagtens lære os noget om, hvordan verden var – og så kan man lære enormt meget af at lytte og se på, hvordan det hele startede. Når man ser og hører de ting, der sker i musikken i dag, sker det nemlig kun fordi, der var nogen, der gik forud og banede vejen for dem.

Du behøver ikke være massiv fan af Elvis, The Beatles eller Jimi Hendrix eller at vide, hvornår The Jacksons blev til Jackson 5, inden Michael gik solo. Det, du lærer her, er nemlig både, hvad der skete, hvorfor det var vigtigt og hvordan det skete – og så lærer du en masse fantastisk musik at kende. Vi deler det op i emner som fx: “De bedste musikvideoer gennem tiden”, “90’ernes største rocksange” og en masse andet og giver dig en viden, så du vinder musikquizzer resten af dine dage.

Hvad oplever du i Kom til Koncert?

Vi kan ikke vække Elvis, The Beatles eller Jimi Hendrix til live, men vi kan gøre det næstbedste og give dig levende stykker af musikhistorien. Hver uge vil du høre nye historier om de største rock- og pop bands fra 1960 og frem til nu, fremført af vores dygtige musiklærere. Du lærer, hvordan og hvorfor netop dette stykke af musik er så vigtigt. For selv om det er historie, er det nemlig vigtigt – også i dag.

Det handler f.eks. om: 

  • De største kunstnere og perioder
  • Historien bag
  • De musikalske begivenheder
  • En masse lækker livemusik
  • Koncert på storskærm!

Hvor mange timer om ugen?

Kom til Koncert har 1 undervisningstime om ugen og valgfaget forløber over et halvt skoleår.

Der er utroligt mange vilde historier at fortælle fra musikindustrien og de største kunstnere har tit også de vildeste historier. Dem vil du høre i valgfaget Kom til Koncert, hvor vi først fortæller dig baggrundshistorier og sjov viden omkring musikken og perioden, inden en af vores lærere spiller musikken live for dig. Du skal altså bare læne dig tilbage og nyde noget lækkert musiknørderi, inden vi slutter af med at se, musikken fremført live på storskærm.

Det er ikke sikkert, at du er kæmpe fan af de gamle klassikere – og det behøver du heller ikke være. Du vil helt automatisk opleve, hvorfor de største i deres tid, stadig er store i dag. Og så kan du med god samvittighed tage din Nirvana- eller Ramones-t-shirt på igen, for nu ved du, hvad det virkelig handlede om. Musikken var så stor, at den kunne starte bølger, som vi stadig kan mærke idag – og det er virkelig, virkelig sejt! Kom med, så forklarer vi dig hvorfor og lærer dig nogle fede ting om musik, som du ikke vidste, at du gerne ville vide.

Kom på besøg - book en rundvisning