Gymnastik

Gymnastik på AU

Uanset niveau

Bliv en dygtig gymnast

Hvis du virkelig vil prøve at have luft under vingerne, er koordination, teknik, styrke, elegance og fart grundstenene i al gymnastik. Dem kan du lære i vores hal og springcenter på Agerskov. Uanset om du er til den elegante rytme, til de hårdtslående house-serier, vil være elitetumbler eller gerne vil prøve spring for første gang, har vi faciliteter og instruktører der gør dig svedig, stærk og skarp! Vi har en lang række af valgfag, så du kan få den træning du ønsker, både inden for forskellige rytmegenrer, på banen, i trampolinen og som instruktør.

Hvis du ikke har set vores springcenter, skylder du virkelig dig selv at komme og se det! Springgymnastikkens store fordel er, at den har verdens fedeste legetøj, og det har vi naturligvis også på Agerskov. Du vil både opleve tekniktræning, ”spring-ud-af-røret” og sætte både dine styrker og svagheder i fokus, så du bliver en meget dygtigere gymnast – uanset dit nuværende niveau!

Vi glæder os allerede til både træningerne, til opvisningssæsonen og til at vise dig hvorfor gymnastik er verdens fedeste sport!

Alle elever har obligatorisk gymnastik (4 x 50 minutter om ugen), så vi kan blive klar til at komme ud og lave opvisning.

opvisningsplan 2022

hvad siger eleverne?

Hvad oplever du i valgfaget Spring Fokus?

Vi arbejder, som faget siger, fokuseret på at sætte dine spring og din teknik under luppen og på at få rettet de skønhedsfejl, som dine spring måtte have. Det betyder, at du lærer dine styrker og svagheder at kende og får rettet de skavanker, dine spring måtte have. Og bare rolig – det foregår i springcenteret, så det bliver svedigt og sjovt, og du får masser af lejlighed til at tonse igennem og give redskaberne nogle tæv – ligeså snart du har trænet det, du får mest ud af!

 

Spring fokus

Powertumbling

HVAD OPLEVER DU I VALGFAGET POWERTUMBLING?

Når du deltager i powertumbling på Agerskov, vil du primært stifte bekendtskab med de klassiske baglæns spring: Araberspring, flik-flak, whipbacks, baglæns saltoer og meget, meget mere. Du behøver ingen erfaring, men hvis du kan lave et araberspring, er det en fordel. Uanset din erfaring kan vi hjælpe dig med at hæve dit niveau og lære dig netop det, du skal vide for at blive ekstra skarp. Vi træner i vores eget, lækre springcenter og får endda besøg af andre gymnaster til træningen.

Læs mere om Powertumbling valgfag

Rytmisk gymnastik

HVAD OPLEVER DU I VALGFAGET RYTMISK GYMNASTIK?

Vi arbejder med at få styr på basis, inden vi bevæger os ud i de svære discipliner. Det betyder, at du vil lære en masse momenter, grundtrin, musikforståelse, kropskontrol, bevægelsesmønstre og meget, meget mere. Det hele sættes naturligvis sammen med fed musik og så tager vi den ellers forfra, lige indtil vi har styr på det. Det er sådan, man øver og det er sådan, man bliver skarp – uanset om man er nybegynder eller øvet. 

Læs mere om rytmisk gymnastik

Det er mega fedt at jeg kan lave rytmisk gymnastik OG springe – jeg spiller også fodbold, og har også nogle klavertimer. Det er mega fedt, at jeg kan lave alle ting, og ikke kun kan gå éen vej.

Se gymnastik opvisningen 2023

Mød underviserne i gymnastik

Mikkel Vang Steffensen

Send E-mail

Sofie Frish Møller Andersen

Send E-mail

Michelle Rehr Bodenhoff

Send E-mail

Uffe Hansen

Send E-mail

Kom på besøg - book en rundvisning