🔥🤸🏼♀️GIRLPOWER 🔥🤸🏼♀️
Er du pige mellem 10 – 14 år og elsker gymnastik, så er campen her lige noget for dig.
3 dage på Agerskov Ungdomsskole, hvor vi skal lave lækker gymnastik, vilde spring og de sejeste dansemoves.
Du bliver udfordret på eget niveau og samtidig oplever du et fællesskab for alle. Ud over gymnastikken er der aktiviteter i svømmehallen, udendørs konkurrencer og selvfølgelig en masse tøsehygge✨
Målet er, at du skal have det sjovt og få masser af nye venner, samtidig med at du laver de fedeste aktiviteter.
Ta´ din bedste veninde med og få en sej oplevelse sammen. Eller kom som du er, vi lover, der går ikke længe, før du har mødt en masse nye venner🤸🏼♀️
Det bliver de bedste 3 dage af din sommerferie!
Dato: 31.Juli 2022 kl. 09:00 – 2. aug 2022 kl. 15:00
Alder: 10 til 14 år – og kun for piger 🤸🏼♀️
Pris: 980 kr. inkl. kost, logi og T-shirt.
Overnatning: foregår på efterskolens elevværelser.
Du får:
- Kost og logi – alt fra morgenmad til aftensnack 😋
- T-shirt
- Mulepose
- Drikkedunk
Program og praktisk info: Udsendes på mail ca. 14 dage før campen starter.
*Vi holder os opdateret på covid-19 retningslinjer og følger restriktionerne.
Pakkeliste til Girls Gym Camp
- Sovepose
- Pude
- Badetøj
- Håndklæder
- Aktivt tøj, både til inde og ude
- Praktisk tøj
- Overtøj
- Sportssko til inde og ude
- Lommelygte
- Hyggetøj
- Tandbørste
- Tandpasta
- Shampoo
- Solcreme
PROGRAM
DAG 1
- Ankomst og indkvartering (Farvel til mor og far. Vi mødes 9:30 i hallen, omklædt til aktiviteter)
- Leg, tons og tummel
- Udendørsaktivitet
- Rytme/dans
- Spring
- Fotoløb
- Aktiviteter
- Tøsehygge og svømmehal
Dag 2
- Morgengåtur
- Spring
- Rytme/dans
- Turnering
- Valgmodul: Spring/dans
- festaften
- Bål og hygge
Dag 3
- Morgen gåtur
- Rytme/dans
- Spring
- Fremvisning for forældre
Mød Kathrine
På campen skal du blandt andet være sammen med Katrine, som i de sidste to år har været lærer på Agerskov Ungdomsskole. Katrine er megadygtig til at undervise, hun har det sjoveste og dejligste grin og så er hun er fuld af fis og ballade. Hun elsker at strikke, danse og lave rytmisk gymnastik.
Hun har mange års erfaring som gymnast på forskellige hold, hun har selv gået på Mini mix, Juniorhold, Aspirant hold, Rep. hold og Viborg elitehold.
Til daglig træner hun elevholdet på Agerskov Ungdomsskole og Vojens øvede piger, inden for dans, gymnastik og idræt. Katrine har planlagt et program med masser af fart over feltet, du lærer nye MOVES, kommer rundt i en salto og flytter dine grænser så du bliver en modigere gymnast.
Har du spørgsmål til campen, skriver du selvfølgelig bare til:
Kathrine Ipsen
Mail: KI@agerskovungdomsskole.dk
Tilmeld dig her