100 års jubilæum
Til skolens 100 års jubilæum fik vi skrevet en rigtig god jubilæumssang. Vi er blevet rigtig glade for den og synger den ofte.
Hvis ikke du er blevet præsenteret for muligheden endnu, kan du synge med her på siden.
Tekst: Kirsten Pram Melodi: Henrik Melander
Mod Foranderlighed
1
Æoner på snor
Bevægelse på jord
For hvem er mon du?
Og hvem mon er jeg?
Sig mig, kan vi mon holde i snoren?
Et år griber nyt år
Søgende sjæle,
Der står midt i forvandling
Livtagets leg
Kan vi stå eller gå på den vej
Mod foranderlighed?
2
Erindringens kraft
fortællingen har skabt
Hvor kommer du fra?
Og hvad ta´r du med?
Som en styrke vi bær´ traditioner
Natur møder kultur
Mønster i livet
står stærkt,
sat i forvandling
Livsånd og kraft
Skal vi stå eller gå på den vej
mod foranderlighed?
3
Nuancer får liv,
balance gi´r motiv
Men hvad får mon vægt?
Og hvad gi´r respekt?
Er det lov, der skal binde os sammen?
Moral møder etik
Er der en sandhed, der slår,….
møder forvandling?
Årenes kamp
Vil vi stå eller gå på den vej
mod foranderlighed?
4
Refleksernes vid
oplyser eftertid
Hvis du tror på mig,
vil jeg tro på dig,
eller lad os blot fæstne vor tillid
Ny tid møder værdi
Slægternes vandring
sår frø,
gi´r en forvandling
Spirende leg
Lad os gå hånd i hånd på den vej
mod foranderlighed